Chancevurdering – Jägersro 12/7
RB Racing sender to heste til start på Jägersro søndag, hvor begge kommer med spændende forudsætninger. Her er trænerens vurdering af dagens starter.
Chappel virker til at holde den gode form og trives fortsat rigtig godt. Han har tidligere vist, at Jägersro passer ham godt, og han er ikke afhængig af en bestemt position undervejs, da han kan holde et højt tempo hele vejen. Modstanden er stærk med flere stabile konkurrenter, men han skal bestemt regnes blandt de gode chancer i et meget åbent opgør.
Chancevurdering: ★★★★☆
Firstof All skal for første gang siden sin 2-årsdebut prøve kræfter med dirtbanen igen. Hun træner godt hjemme og er en stærk hoppe, men distancen giver en lille smule bekymring. Til gengæld bliver der ofte sat et godt tempo på Jägersro, hvilket kan passe hende fint. Hun har været ramt af en virus, men er frisk igen, selv om formen måske stadig mangler det sidste.
Chancevurdering: ★★★☆☆


Kommentarer